I morgen torsdag rejser den danske delegation af sted til EM for ungdom, som afholdes i Wien, Østrig i perioden d. 13-22 april 2019.
Ungdoms EM er en gylden mulighed for at afprøve og udvikle personlige- sociale- og bowlingspecifikke færdigheder og kompetencer. Det er i pressede situationer at vi virkelig kan arbejde med os selv og har mulighed for at lære en masse, udtaler talentchef Anders Vorborg.
Forberedelsen op til EM har båret præg af kommunikations- og samarbejdsøvelser og hvordan den enkelte og gruppe forbliver fokuseret på opgaven under hele mesterskabet. Landstræner truppen består af Talentchef Anders Vorborg, pigelandstræner Britt Brøndsted, drengelandstræner Martin Wozny samt assisterende ungdomslandstræner Jimmy Dan Mortensen.
65 piger og 96 drenge fra 27 lande skal kæmpe om medaljer i disciplinerne, single, double, team og masters.
De danske spillere som skal repræsentere Danmark er:
Piger:
Cecilie J. M. Dam, Trekanten KIF
Julie Bendsen, Stenhuset
Laura Laugesen, Stars and Strikes
Megan Gales Dicay, Enghaven
Drenge:
Marcus Christensen, Trekanten KIF
Mathias Ankerdal, Trekanten KIF
Nicklas Brade Hansen, Køge 75
Niklas Jannik Sørensen, Enghaven
Med sportslig hilsen
Lotte Olsen – Sportschef DBwF