Mange forbinder måske bowling med ting som fadøl, en stor buffet og hyggelige stunder i venners selskab. Men det er faktisk mere end det. For mange danskere er der tale om en stor sportsgren.
Og på nuværende tidspunkt kan landets knap 4.900 medlemmer af Danmarks Bowling Forbund ikke få lov til at tilbringe deres tid på bowlingbanerne, selv om der kan holdes afstand mellem spillerne.