DANMARK VINDER DOBBELT BOWLINGGULD TIL WORLD GAMES (opdateret med links til pressen)

//DANMARK VINDER DOBBELT BOWLINGGULD TIL WORLD GAMES (opdateret med links til pressen)

Danmark har i nat vundet guld i både herredouble og kvindedouble i bowling til World Games i Alabama, USA.

Danmark er den bedste bowlingnation, når det kommer til double-kategorien. Det står klart, efter kvindedoublen Mika Guldbæk og Mai Ginge samt herredoublen Dan Østergaard-Poulsen og Jesper Agerbo i nat tog sejren hjem.

Herrernes finale blev spillet klokken 02.00 dansk tid, efter de havde vundet kvartfinalen over Kina og semifinalen over Puerto Rico. Til finalen kunne man i hallen i Birmingham Alabama mærke tydelig hjemmebanefordel til finalemodstanderen Canada, der havde stor opbakning fra det lokale publikum. Men Dan Østergaard-Poulsen og Jesper Agerbo kontrollerede spillet bedst og tog sejren hjem med en 2-0 score.

”Det var et meget kort og hurtigt format, de forskellige serier blev afviklet i. Derfor var det essentielt, at vi havde en klar og stærk gameplan, for der var ikke meget rum til at kommunikere undervejs. Det havde vi, og Dan og Jesper sørgede for at lukke deres ruder og kontrollere spillet. Det er så flot spillet!,” siger landstræner Michael Bai.

Kvindernes finale blev afviklet 03.30 dansk tid, og de havde forinden fejet modstanderne fra Korea og Malaysia af banen. Hvis Canada havde haft stor opbakning fra publikum, var det på ingen måde mindre, da Mika Guldbæk og Mai Ginge møde USA i finalen. 
En finale, der blev uhyggelig tæt, da første serie forløb planmæssigt, mens anden serie blev en udfordring, da venstrebanen udviklede sig ganske tricky. Kvindedoublen spillede dog med et stærkt fokus, hvorfor de i sidste ende vandt 2-1.

”Det var en hektisk start op til finalen, hvor vi opdagede, at banen ikke havde fået olie. Det måtte jo bare være, som det var, og så gik vi ellers til den. Mika og Mai spillede enormt stærkt, men løb ind i problemer i anden serie. I tredje serie kom de dog enormt godt tilbage, og ender da også med at tage guldet hjem. Vi er alle sammen enormt glade, men også rigtig trætte nu!,” siger landstræner John Guldbæk.

DANMARKS BOWLING FORBUND ØNSKER STORT TILLYKKE!

Hvad skriver pressen om det

TV2 Nord aftennyheder på tv (cirka 2 minutter inde): https://www.tv2nord.dk/nyheder/12-07-2022/1830/1800-nyhederne

TV2 Nord digital: https://www.tv2nord.dk/nordjylland/nordjyder-vinder-bowling-guld-til-world-games

TV Syd: https://www.tvsyd.dk/horsens/mai-vandt-guld-i-bowling-ved-world-games

DR: https://www.dr.dk/sporten/seneste-sport/danmark-vinder-dobbelt-guld-i-bowling

Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/sport/ECE14231767/danske-bowlingdoubler-hev-guld-hjem-fra-world-games/

Nordjyske: https://nordjyske.dk/nyheder/sport/danske-bowlingdoubler-hiver-guld-hjem-fra-world-games/3311457

Ekstra Bladet: https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/anden_sport/danske-bowlingdoubler-hiver-guld-hjem-fra-world-games/9337294

MSN: https://www.msn.com/da-dk/sport/other/danske-bowlingdoubler-hiver-guld-hjem-fra-world-games/ar-AAZtrY6

Nyheder.dk: https://nyheder.dk/danske-bowlingdoubler-hiver-guld-hjem-fra-world-games/

BT: https://www.bt.dk/sport/danske-bowlingdoubler-hiver-guld-hjem-fra-world-games

Berlingske: https://www.berlingske.dk/sport/danske-bowlingdoubler-hiver-guld-hjem-fra-world-games

Oprettet af | 2022-07-15T21:03:23+02:00 12. juli 2022|Talent & elite|