Forsamlingsforbuddet på 10 personer: En bitter medicin for bowlingsporten.
Hurtig information er vigtig! Men er hastighed afgørende, når det sker på bekostning af faktabaseret information?
Information, der tager afsæt i alt andet end fakta, ender med at være misvisende eller direkte forkert. Det skaber et grumset billede! Men det værste er, at det skaber en platform for unødvendige og forkerte beslutninger.
En bitter medicin for bowlingsporten (status mandag 26. oktober 2020)
Forbuddet mod at forsamles i grupper på mere end 10 personer er en kendsgerning. Umiddelbart synes forsamlingsforbuddet som en bitter medicin for bowlingsporten. JA! Bittert er det, specielt fordi forsamlingsforbuddet ikke er årsagen til, at store dele af vores turneringsprogram p.t. er udfordret.
Forbuddet mod at sektioner i konkurrencer betyder, at vi ikke kan betragte hver enkelt kamp som én gruppe på 10 personer. Som det er nu, skal alle kampe på samme tid og sted betragtes som én samlet konkurrence. Det giver ikke nogen mening, når man i træningssituationer kan opdele klubben i grupper på maksimalt 10 personer.
Forhandlingerne om de sektorspecifikke retningslinjer for idrætten i Danmark indledes mandag eftermiddag. Forhandlingerne finder sted i Kulturministeriet. Formålet er at skabe de bedst mulige rammer for idrætten, med respekt for de restriktioner, der er tvingende nødvendigt i vores alles kamp mod Covid-19. Den vigtigst kampe af alle. En nødvendig kamp, vi alle er en del af.
Set fra et andet perspektiv; det er en kæmpestor forhandlingsmaskine, der går i gang, når der indføres nye stramme og nødvendige restriktioner i kampen mod Covid-19. Vi må alle vente med tålmodighed til forhandlingsmaskine har behandlet alle saglige forslag, punkt for punkt.
Vi skal ikke presse hinanden til suspension af aktiviteter i hele landsdele, truffet med afsæt i meninger, formodninger, eller panik, fordi vi hver især ikke kan overskue det, der sker i den kæmpestore forhandlingsmaskine.
Det er vigtigere end hastigheden, at alle beslutninger der tages, sker på et faktuelt grundlag. Dermed sikres det, at beslutningerne ikke er mere indgribende end nødvendigt. Der skal være proportionalitet mellem den medicin der tages og det medicinen skal virke mod.
Hvad er status lige nu (onsdag den 28. oktober 2020 klokken 14.00)
Aktiviteter for børn og unge op til 21 år kan forsætte.
Det er nu præciseret, at en atlet er omfattet af den undtagelse indtil den dag, hvor atleten fylder 22 år.
Ansvarlige personer over 21 år kan deltage i disse aktiviteter, hvis disses tilstedeværende er nødvendig for en forsvarlig afholdelse af aktiviteten. Ansvarlige personer tæller med i det totale forsamlingsforbud på maksimalt 50 personer.
Konkurrence på højeste nationale niveau er undtaget fra det generelle forsamlingsforbud.
Det til enhver tid gældende forsamlingsforbud, gælder ikke for udøvere af professionel idræt og de faciliteter, udøverne benytter før, under og efter afviklingen af idrætsgrenen. Udøverne omfatter atleter, som repræsenterer Danmark på højeste nationale eller højt internationalt seniorniveau inden for en DIF-anerkendt idrætsgren. Ved højeste nationale niveau forstås den bedste række i Danmark inden for den pågældende idrætsgren *)
Det betyder, at Ligaen i Danmarks Bowling Forbund er undtaget det til enhver tid gældende forsamlingsforbud. På den baggrund gennemføres Ligaen for både herrer og damer som planlagt, dog under forudsætning af, at der er adgang til den/det enkelte bowlinghal/bowlingcenter.
I forbuddet mod større forsamlinger § 14, stk. 4*), er der en formulering, der kan tolkes på en sådan måde, at forbuddet tillige ikke gælder 1. division. Vi har bedt DIF’s Corona task force om at forholde sig til den specifikke formulering i bestemmelsen. En foreløbig tilkendegivelse er desværre negativ. Endeligt svar afventes.
Sektionering af konkurrenceaktiviteter (senioraktiviteter)
Som beskrevet ovenfor, er det et ikke tilladt opdele konkurrenceaktiviteter i grupper af 10 personer. Der er tirsdag aften nikket til, at forbuddet skal tolkes som samme konkurrenceaktivitet. Det betyder, at der kan gennemføres flere kampe på samme tid og samme sted, medmindre en af følgende forhindringer gør sig gældende:
- At der er mere end ti personer i samme konkurrence.
- At der er tale om mesterskaber, stævner og lignende med mere end 10 deltagere.
- At der er flere kampe for samme pulje i én turnering på samme tid og sted (f.eks. flere kampe fra xxx-turnering række 1, hvor der til sammen er mere end 10 personer. Modsat kan der godt være hold kampe fra xxx-turnering række 1 og række 2 osv. på samme tid og sted, så længe hver kamp(e) ikke overstiger 10 personer)
Det er en betingelse, at hver kamp/gruppe følger nødagtige samme regler for sektionsopdelt træningsaktiviteter. Hver sektion skal være tydeligt adskilt fra andre sektioner/kampe med en afstand svarende til mindst én bane. Adskillelsen skal markeres tydeligt f.eks. af en skillevæg, afspærringsbånd eller andet. De enkelte grupper af 10 personer må, hverken før, under eller efter kampen mikses med andre de andre grupper fra samme start.
Brug af mundbind/ansigts visir
Fra torsdag den 29. oktober 2020 skal der i alle inden dørs lokaler med offentlig adgang bæres mundbind/ansigt visir. Det gælder således også inden dørs arealer, hvis hovedformål blot er et opholdsområde.
Kravet gælder dog ikke i forbindelse med idrætsaktiviteter. Vi anbefaler derfor, at alle atleter bærer mundbind eller ansigts visir i alle bowlinghaller/centre. Dog ikke når man befinder i spilleområde ved banerne. Eller det på anden måde er tillad at tage mundbind/ansigts visir af
Udskudte kampe i DBwF Vest
Mandag den 26. oktober 2020 har vest-udvalget besluttet af udskyde alle senior turneringskampe frem til den 20. november 2020.
Beslutningen er truffet af vest-udvalget alene. Det er sket uden nogen form for forudgående konstruktiv dialog med bestyrelsen i Danmarks Bowling Forbund.
Beslutningen er langt mere vidtgående end nødvendigt. Der er derfor en manglende proportionalitet i beslutningen. Bestyrelsen bakker derfor ikke op om, eller ”står på mål” for de konsekvenser beslutningen har fået, eller vil få for turneringsaktiviteten i DBwF vest.
”Hvad er status lige nu (Onsdag den 29. oktober klokken 14.00” ovenfor, viser at der mindre end 48 timer efter det første sektorpartner drøftelser i Kulturministeriet, er flere muligheder end der var mandag sidste på eftermiddagen, for at gennemfører en meget stor del af alle Danmarks Bowling Forbunds turneringsaktiviteter.
Den skadevirkning fokus på hurtig information på bekostning af faktabaseret information, nu har fået for turneringsaktiviteten i DBwF Vest er beklagelig. Ikke mindst for de aktiviteter, der unødvendigt er aflyst.
Kommende information
Som tidligere, følger vi udviklingen time for time. Vi melder ud i det tempo det kan lade sig gøre. Det er magtpålæggende for bestyrelsen, at alt information er faktuelt og korrekt, så konsekvenser af nye restriktioner har en fornuftig proportionalitet i forhold til de nødvendige ændringer for bowlingsporten. Det kræver ofte gennemlæsning af mere end 30 sider med tilhørende fortolkning af lovtekster.
Lige nu arbejder der på følgende justeringer:
- DBwF har sammen med andre specialforbund i DIF argumenteret for, at opdelingen i grupper af 10 personer i konkurrencer bør kunne ske efter sammen retninger for opdeling i grupper af 10 personer ved træning. Ønsket er med ved forhandlingerne i Kulturministeriet.
- Som ovenfor anført under ”Konkurrence på højeste nationale niveau”, har DBwF bedt DIF om at forholde sig til en formulering, der måske kan betyde, at 1. division også kan undtages for forsamlingsforbuddet.
- Med undtagelse af Ligaen, kan kampe med mere end 10 personer ikke gennemføres på normal vis de næste 4 uger. Der drøftes andre muligheder.
Med sportslig hilsen
f/Bestyrelsen
Torben V. Andersen
Formand
Danmarks Bowling Forbund
*) Bekendtgørelsen som forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af coved-19. Lovtidende A nr. 1509 udgivet 25. oktober 2020