Nyt fra den elitære afdeling

/, Talent & elite/Nyt fra den elitære afdeling

Forberedelse og udvikling er nøgleordene

I de senest mdr. har den elitære afdeling været i gang med at forberede sig til ungdoms EM (EYC) – der har været gang i netto samlingsaktiviteterne og d. 16-17. marts har EYC holdet den sidste netto samling inden afgang til Helsinki i Finland d.22. marts.

På denne samling skal atleterne blandt andet bowle en lille smule, høre et oplæg fra en sociologi studerende, lave photo shootings, gennemgå deres kugler til EYC samt have nogle gode snakke om værdier, målsætninger + forventninger => det bliver en indholdsrig samling.

De danske atleter er:

Piger:                                                                                                  Drenge:

Karen Kærgaard Nielsen, S.A.S.                                                    Benjamin Kjærsgaard Kristensen, HUK96/LBC

Maja Løntoft, HUK 96/Lucky                                                         David Günther, S.A.S.

Monica Schak Nielsen, BK Sisu                                                     Magnus Rehnquist, Sydjysk Bowlingteam

Sofie Kærgaard Nielsen, S.A.S.                                                     Tobias Kastfelt Bryde, BK Sisu

 

EYC bliver afholdt i perioden d. 23. marts til d.01. april 2024 og forbundet vil poste en del indlæg i denne periode, men ellers kan man følge de danske atleters resultater på mesterskabets hjemmeside her: https://eyc2024.ebfchampionships.sport/

Udover EYC-forberedelserne er der også kommet gang i forberedelserne til damernes EM (EWC) – her har vi i år valgt at udtage tidligt, således der vil være god tid til at forberede atleterne på at skulle yde deres bedste ved EWC i Wittelsheim, Frankrig i perioden d.5-16. juni 2024.

Mange af de emner der arbejdes med i en teamopbygningsproces på henholdsvis ungdom samt senior landshold er meget lig hinanden, men sværhedsgraden af refleksion og engagement øges med alderen. Det med at arbejde med de ”bløde” værdier, kan til tider virke lidt fluffy – MEN man skal ikke tage fejl af værdien i dette stykke arbejde, som ofte medfører, at de enkelte atleter bliver bedre til at turde og kunne præstere under pres.

På senior plan har vi tilknyttet en Team Danmark sportspsykolog til at guide vores atleter igennem disse teamopbygningsprocesser og det er noget vi sætter meget stor pris på.

Når vi nærmer os EWC, vil der komme lidt mere info ang. vores forberedelser op til dette mesterskab.

Udover at arbejde med teamopbygning, ”bløde” værdier, så bliver der også tid til bowling samt fysisk træning og i henhold til det sidstnævnte var 6 landsholdsatleter til test hos Team Danmark i Idrættens Hus, Brøndby d. 12-03-2024 og her blev de testet igennem i følgende tests: Midt high pull, Pull up, Brutal mave samt Løbetest.

Oprettet af | 2024-03-18T21:00:14+01:00 18. marts 2024|Nyhedsbrev: Bowleren, Talent & elite|