I et lille forbund som vores, er der mange ting som er op til én selv. Der er mange ting man skal opsøge på egen hånd, der er mange drømme man ender med at skulle opnå alene og til tider er ens træning og udvikling både mentalt og på banerne noget man klarer alene, eller i hvert fald med meget få mennesker omkring sig. Mest af alt fordi ressourcerne af gode grunde til tider er små i vores forbund.
Det mærkede jeg selv meget dengang jeg fandt ud af at jeg gerne ville stræbe efter at komme på landsholdet. Det var lidt en svær størrelse, for hvad var egentlig næste skridt, udover at kontakte landstræneren og sige at jeg var interesseret i at komme på landsholdet?
I 2018/2019 sæsonen kom jeg på det nyopstartede “Projekt Q”. Et helt nyt koncept der skulle få os piger til at udvikle os på en masse parametre inden for bowlingsporten og ikke mindst et springbræt til elitetræning/landsholdet.
Tanken om at jeg personligt skulle gå fra 1. Div (som jeg spillede i dengang) til et landshold som jeg aldrig havde været i nærheden af før, kunne godt virke lidt overvældende. Men at kunne være med på projekt Q, med andre piger der havde samme vision/drøm som jeg selv, det var virkelig rart.
Pludselig var jeg sammen med en gruppe piger der stod i samme situation som jeg selv. At kunne skabe nye relationer, betro sig til hinanden og ikke mindst blot det at befinde sig i et miljø der kunne klæde én selv bedre på til potentielt landsholdet, det var virkelig fedt. Og når man så tog hjem efter at have været samlet en weekend til et mesterskab eller stævne, så var det altid med nye erfaringer og nye værktøjer i tasken, både rent taktisk men også mentalt som alt sammen var med til at klæde os på til at opnå vores mål og drømme.
Jeg kan tydeligt huske, at den følelse jeg især stod tilbage med hvad angår projekt Q, det var uden tvivl følelsen af at blive anerkendt og mærke seriøsiteten omkring projektet. Det var noget af det fedeste ved det hele, for det havde jeg aldrig mærket før på samme måde. Og dét i sig selv, det gjorde at man fik endnu mere blod på tanden til at fortsætte med at kæmpe for ens drømme.
I januar 2020 blev jeg udtaget til bruttolandsholdet og forlod dermed projekt Q. En god overgang som jeg sætter stor pris på, at jeg fik lov at få.
/Camilla Keller